______
Derfor, ingen:
Nakke er en lille festival med plads til små telte, derfor anbefaler vi alle vores gæster kun at have den størrelse telt, som man har brug for med. Der er ikke en kultur for camps eller for at hænge ud i teltområdet, men derimod foran scenerne, i baren eller i Kreas chillout områder. Slå gerne dit telt op så tæt på hinanden, så vi slipper for at flytte rundt på telte, når de er sat op. Det er vigtigt at teltene bliver sat op inden for det markerede område af hensyn til bare tæer og brandsikkerhed.
Kort sagt, vær praktisk, effektiv, hensynsfuld og fornuftig når det gælder teltopsætning og bagage. <3 <3
Kun tilladt på vores kogeøer, som findes på forpladsen.
En endagsbillet gælder fra kl.12:00 til 12:00 næste dag. Det er ikke tilladt at have sit eget telt med på pladsen med en endagsbillet, dog må du gerne overnatte i en kammerats, eller ny vens telt <3
Du kan til og med onsdag købe din billet online, men fra onsdag kl 12.00 kan du kun købe i indgangen hvis altså der er flere biletter tilbage.
I år modtager I en stemmebrik, når I får jeres armbånd, og med den kan I læse og stemme om hvad årets overskud skal gå til.
Nakkefestivalen støtter ikke indtagelse, anvendelse eller salg af euforiserende stoffer på festival- og campingområdet.
Personer under 15 år skal være i følgeskab med en voksen. For at være frivillig på festivalen skal man være minimum 15 år (visse frivillige poster skal man være ældre).
Husdyr er velkomne på festivalen, men de skal være i snor og ejeren skal sørge for at samle afføring op - og selvfølgelig sørge for, at dyret har det godt med skygge, vand og mad.
Jeg har haft hund med og jeg vil på det kraftigste fraråde det hvis det er flere dage du har tænkt dig at have den med. Min er en 40 kg Christiania hund som er meget social og let at omgås. Men han fik det simpelthen dårligt over alt den larm, mennesker og kaos. Så til sidst gik har klods op ad mig og rystede. Udover det så er der nogle få på Nakke som har en helt ekstrem angst over for alle hunde. Jeg vil stærkt anbefale dig at få din hund passet.
Glædelig Nakke
Når alt dette er sagt er der kun tilbage at sige: Vi glæder os sindssygt meget til at feste med jer fra onsdag, og vi ved allerede nu, at det bliver en fest uden lige! <3 <3 <3