Tilbage til program 2018

Er du også træt af talentløse dj’s, der gør byturene trivielle og får nætterne til at smelte sammen? Smag På Dig Selv er her for at hjælpe dig. Bandet er ifølge dem selv den første danske fraktion i en spirrende akustisk revolution, der allerede blomstrer i andre europæiske storbyer og for længst har stormet USA under navne som “brass-house” og “acoustic techno”. SPDS gir’ dog langefingeren til den slags genrebetegnelser. Bevæbnet med saxofoner og trommer er SPDS’ eneste formål at blæse depressionen væk og folket op til dans. En opfordring til at smage på sig selv sammen med andre.