Skrevet af Jeppe og publiceret d. 29. March, 2017

Hej med jer i allersmukkeste mennesker

Det er på tide at vi fejrer, at det endelig er forår og at der dermed ikke er længe til Nakkefestival 2017
Derfor inviterer vi alle jer dejlige mennesker til fest med dans, bands, dj’s, gøgl og lidt til ganen lørdag den 29. april på Refshalevej 209A i København.

Vi åbner dørene kl 19.30 og det første band går på kl. 21.00 – kom i god tid, så du både kan nå at snakke med en gammel/ny ven, drikke et par øl og lytte til en masse lækker musik.

Entre: 30 kr.

Facebookeventet her vil løbende blive opdateret med flere informationer, som vi også vil samle sammen her på hjemmesiden kort tid før festen.

Vi glæder os SÅ meget til at se jer!

En masse Nakkekys herfra

ps. glem ikke at sluserne er åbnet for tilmelding af frivillige, tjek det ud her på siden og husk at sig det til alle dine venner!