Skrevet af Jeppe og publiceret d. 27. April, 2017

Som sagt så holder vi en dejlig fest på lørdag for at fejre hvor meget vi glæder os til Nakkefestival i år!

Festen bliver holdt på Refshalevej 209A, 1432 København K, Danmark

Til at underholde os har vi udvalgt noget af det bedste musik vi kunne få fingrene i:

Bjergtaget: Dansksproget med lyrikken som omdrejningspunkt for sit univers og udtryk. Bjergtaget er alsidigt og anderledes uden at miste den røde tråd og uden at gå på kompromis med det gode nummer.
Se mere på https://youtu.be/KsjbdXqdsPI og Bjergtaget.com

PÚLK: Efter en pakket koncert på sidste års festival, vil PúLK spille op til en lækker omgang bastard folk, hvor der vil blive sat gang i dansefødderne og røverhistorierne.

DJ Lak Lassiehund: Spiller lige dele Eldorado-gallop og dommedags-pop, -en forkælet blanding som til daglig er under skærpet opsyn og kun slippes løs ved særligt særlige festligheder.

Vi åbner dørene kl 19.30 og det første band går på kl. 21.00 – kom i god tid, så du både kan nå at snakke med en gammel/ny ven, drikke et par øl og lytte til en masse lækker musik.

Entre: 30 kr.

Vi glæder os til at se dig!
Tusind nakkekys fra os!

ps. Fra næste uge af begynder vi at annoncere årets kunstnere på Nakkefestival 2017! Så husk at følg med her på hjemmesiden!