Skrevet af admin og publiceret d. 25. July, 2017

Praktisk kedeligt

Modsat andre større festivaler er der nogle genstande vi desværre ikke kan tillade på vores lille søde festivalplads.

Derfor, ingen;

  • Pavilioner
  • Store lydanlæg (med og uden hjul)
    • Dette gælder også store ghettoblastere eller lignende mobile anlæg
  • Alt af glas er strengt forbudt på festivalpladsen – fra alkohol, øl, syltetøj osv. Skal du have noget ind, der er købt i en glasbeholder, må du hælde det over på noget andet først.
  • Ingen vogne eller trækvogne; de må parkeres pænt ude foran pladsen. (Det samme gælder også cykler)

Det er god stil at have sit eget bestik og tallerken med når man spiser i det veganske køkken, da vi så sparer en masse kedelig skrald (der vil være opvask stationer så du kan spise af en ren tallerken).

Derudover vil vi også gerne bede folk om at tage ekstra hensyn når de slår deres telte op, og sørge for at de slår deres telte op så tæt på andre telte som muligt. På den måde får vi udnyttet mest muligt af den sparsomme teltplads vi har til rådighed. Det er også vigtigt at vores afmærkning af teltområderne bliver overholdt, da barduner eller andet der rager ud på vejene imellem teltene, kan være til gene og fare i tilfælde af eventuelle ulykker, brænde, omtumlede og berusede festivalgæster eller lignende.

Kort sagt, vær praktisk, effektiv, hensynsfuld og fornuftig når det gælder teltopsætning og baggage.


I år modtager i en stemmeseddel når i får jeres armbånd, og med den kan I stemme på hvad årets overskud skal gå til, ydermere vil jeres stemme fungere som en lodseddel, der giver muligheden for at vinde en billet til næste års festival.

Når alt dette er sagt er der kun tilbage at sige: Vi glæder os sindssygt meget til at feste med jer fra på onsdag, og vi ved allerede nu, at det bliver en fest uden lige!

(Vi foretrækker at i har kolde kontanter med, men vi har dog dankort terminaler)