Som medhjælper i Indgangen, er du den første til at byde gæsterne velkommen på vej ind i Nakkeland, og den sidste til at vinke farvel og på gensyn, når de tager afsted igen!
I Indgangen er det vores opgaver at sælge billetter, montere armbånd og tjekke, at alle gæster har armbånd på, samt at informere om festivalen, af hvad der angår alt fra priser, tider og musik, til vejret og ruten til købmanden i Rørvig.
Der er vagter døgnet rundt i Indgangen, men vi vil gøre vores bedste for at sammenstykke et rimeligt vagtskema og hvis I har ønsker til en makker eller andet, vil vi gøre vores bedste for at efterkomme disse. Skulle der alligevel være komplikationer, vil der være mulighed for at bytte vagter, når vi alle sammen mødes til Intromødet på festivalen.
Indgangs Arrangør: Jeppe K og Lucas/Tonni