Søren Arne

 

sørenarne

Genre: Singer/songwriter

Søren Arne er et sanger/sangskriverprojekt, hvor Søren Arne Thygesen står i spidsen med vokal, guitar og tekstskrivning. Bandets numre går fra skitser og ideer til egentlige sange i en kollektiv proces. Søren bliver flankeret af Magnus Kjestrup og Jens Jeppe Hyllested, som henholdsvis spiller bas og trommer. Louise Thuesen bidrager med hendes skandinaviske og særegne stemme med kor i en række numre. Sammen har de fire et iørefaldende og ægte udtryk, som gør sig godt på både anlægget og på scenen.

I Søren Arne dyrkes kærligheden til den gode historie pakket ind i et lommefilosoferende, charmerende og tilgængeligt univers. I dette univers bliver politik, kærlighed og tømmermænd løftet som ligeværdige emner, og en tilpas ydmyg og nysgerrig indgangsvinkel gør, at det på mærkværdig vis giver god mening. Søren har i mange år været beundrer af nationalheltene Kragh-
Jacobsen, Nøhr og Larsen. Den skarpe hverdagspoesi og guitaren i centrum er fællesnævneren for de rutinerede herrer, og netop denne tradition skriver Søren Arne sig på fornem vis ind i.

Bandet blev samlet henover det spæde 2015, og allerede sidste sommer var debut-EPen At Starte Et Sted klar. Herfra blev både Flad og Tosomhed anbefalet af Karrierekanonen. Seneste udspil er de to singler Agurketid og Café Løgn, hvoraf sidstnævnte også har fået følgeskab af en musikvideo.

Links:

 

https://www.facebook.com/arnemusik/