Hvor der er kaos og alt kan ske…

 

Genre: Akustisk syrefolk med energien fra punk, tilsat tango, world, jazz og rock. 

Lars & UHøRT bruger kun akustiske instrumenter, i en blanding af mange genrer. Når de optræder involverer de altid publikum med syng-med-passager og ved at få dem til at lave lydeffekter undervejs. Nogle af instrumenterne er anderledes end man normalt ser det i så energisk musik, og UHøRT går efter en ren, overskuelig lyd, der samtidig er skramlet og beskidt. Anders Hvidberg trommer mest på sin cubanske cajón, men også afrikanske trommer og percussion-instrumenter. Karen Gramkow spiller på kontrabas, og Jenny Elfving på violin (når hun altså ikke spiller med Celiné Dion i Las Vegas). Lars Harboe synger både kraftigt som Johan Olesen, lyst som Prince og dybt som Johnny Cash. Han er ikke bange for at bruge sin stemme som instrument, og improvisere en Hendrix-agtig mundsolo. Western-guitaren spiller både flamenco, lyrisk fingerspil, high-life og power-chords. Hele det langhårede band synger kor, og der eksperimenteres intuitivt med formerne og arrangementerne undervejs, så sangene aldrig er helt ens. Alle fire er etablerede professionelle musikere, og spiller så forskellige genrer som indierock, world, jazz, dancehall, lounge og klassisk. Liveshowet er altid præget af høj energi, og både Lars & UHøRT er klædt på til fest.

Første single:
”Nu ka’ de lugte jeg drikker for meget af nederlagets bitre kop /Så inden jeg sætter mig ned, har de rejst sig op /Ingen vil ha’ mig” Skriger Lars Harboe desperat i singlen ”Ingen vil ha’ mig”, i en forlængst forladt, smadret fabrik. Se videoen her: http://youtu.be/cTD3cdGGziU. Hovedpersonen i fortællingen skriger sin desperation ud og vi møder, og forlader, ham lige dér, uforløst efter alt at dømme. Det rå i musikken og budskabet, understreges af de trashede omgivelser i videoen. Engang en velsmurt maskinfabrik. Nu brugt, forladt og smidt væk. Kasseret og efterladt til forfald. Den er instrueret af Poul Madsen, der bl.a. også har LOC og Fransk Dolkeparti på sit cv. En ung, flabet Sebastian “Jeg er et sort får /Så’n en skæv eksistens du ve’/Jeg bor helt ude på overdrevet /Hvor der er kaos og alt kan ske” (fra “Hvor solen ikke skinner”). Med Harboes vanlige behov for at gå alternative veje og mod strømmen, er ”skRåT” indspillet live i studiet, udelukkende med akustiske instrumenter. Det organiske, dynamiske og levende sammenspil er i fokus. Med enkelte undtagelser er alt one-takes, hvor alle instrumenter, samt vokal, blev optaget samtidigt, med hele bandet i samme lokale. Lars på sin westernguitar og med sin energiske vokal, Anders Hvidberg på cajón, percussion og kor, Ingrid Hagel på violin og kor og Karen Gramkow på kontrabas og kor. Alt er co-produceret af Lars og duoen Søren Itenov (Johnny Deluxe, HERO) og Christoffer Stjerne (HERO). Helt uden brug af autotune.
Søren udtaler “Lars er en unik stemme i dansk folk-rock. Forestil dig en ung Sebastian med en Troels Trier’sk Røde Mor-flabethed,og du er i nærheden af Lars og uHørt’s ekstraordinære hverdagsobservationer og befriende politiske ukorrekthed (Lars ryger smøger, selv om han er gravid, så ved du det!). Altsammen leveret med uHørt’s smittende gejst og spilleglæde. Så kan du godt sætte nålen i rillen…”.
Sangene spænder fra arbejdslede til fest og nydelse af øjeblikket. Fra overforbrug af internettet og forældresvigt til håb for fremtiden og til tider en subtil langefinger til det etablerede. Hele vejen igennem leveret med glimt i øjet, og en hverdagsagtig, nærværende og sprælsk tone, med det fortællende og legen med ordene i fokus. Det afspejles i musikken, der udover folk og rock bruger elementer fra bl.a. jazz, world, metal og tango. Bandet brugte to sammenhængende uger på albummet. Uge 1: to dage i øvelokalet, og så tre spillejobs, uge 2: i studiet mandag-fredag.

Facebook: Lars & UHøRT