Som noget nyt på Nakkefestival kan man nu tilmelde sig som fotograf. Vi har valgt at åbne for denne gruppe da mange af arrangørerne har for travlt under festivalen til selv at rende rundt og tage billeder.
Som fotograf på Nakkefestival får du muligheder for at tage unikke billeder af de optrædende, og af gæsterne.

 
Arbejdsbeskrivelse: Du skal tage billeder af alle optrædende under i løbet af dine vagter. Det behøves ikke være mange, men vi skal blot have noget som vi kan vise frem på hjemmesiden. Du skal helst også tage billeder af de glade gæster du møder på din vej, men selvfølgelig skal det respekteres hvis folk ikke vil fotograferes. Hvis det skulle ske at man kommer til at tage et billede alligevel, så skal billedet slettes.
Arbejdet er generelt meget frit. Du må sidde i baren og fylde din vom med øl, eller ligge på græsset og sole dig, så længe vi får lidt billeder af de optrædende.
Vagttidspunkter: Vagterne ligger inden for spilleprogrammet. Du vil få 2 vagter i løbet af festivalen a ca. 7 timers varighed. Vagterne løber fra kl. 12-19, og 19-03. Du vil få en dagvagt, og en nattevagt.
Særlige krav: Du har eget kamera og udstyr. Det behøves ikke være dyrt eller fancy, men du skal kunne finde ud af at bruge det rigtigt. Du kan få det opbevaret aflåst under festivalen.
Andet: Du har alle ejerrettigheder til dine billeder, men Nakkefestival får brugsretten til at lægge dem på vores hjemmeside og bruge dem i PR-sammenhæng.
Du skal også selv have forsikring på dit udstyr da Nakkefestival’s forsikring ikke dækker udstyr der ikke er købt af festivalen. Når det er opbevaret dækker Nakkefestivals forsikring hvis uheldet skulle være ude.
Du har naturligvis også mulighed for at få opladt batterier o.lign. inden din vagt begynder.