Dygtig Hund

DygtigHund

Genre: Garage/Syre/Punk

Først forvist fra fodenden af sengen, så fra soveværelset, så sent som i aftes smækkedes hoveddøren for snuden af en. Og man forsøger febrilsk at få hovedet gennem kattelemmen, forgæves som et barn der banker cirkelformen mod det firkantede hul, nede i vuggestuen. Og man hyler i vacuum, som en ulv mod de lukkede vinduer til gardinerne trækkes for, og man efterlades alene under den åbne himmel, som er det eneste tilbage der stadigt har åbent. Og månen vågner og misser med sine blege blå øjne, og ser på en gang udfordrende og anklagende på en, som om man selv godt ved hvad man har gjort, til det ikke er til at bære. Og som eneste tilbageværende alternativ, må man gennem den gamle græsgang, langs gavlen, helt ned i bagerste hjørne, hvor forsømte buske og rådne blade regerer. Over bagsædet i vraget af hans drømmebil – endnu et forlist forsøg, der blev forladt da det blev for besværligt, og nu står uden hjul og uden ruder i dørene der også mangler. Og ud igen, og ind i det skrøbelige mørke, slå 3 cirkler om sig selv, og kollapse sammenkrøllet i den kolde muld.

Mine damer og herrer – Velkommen i Hundehuset.

Gaffa sagde om debutudgivelsen ’Med Reprimander & Emblemer’:

”Dygtig hund er en – i al fald indtil nu – velbevaret hemmelighed fra den københavske undergrundsscene. (…) lyden af de otte sange her er beskidt og pågående som en tæve i brunst – men vel at mærke en køter, som galper poesi med en sproglig veloplagthed, man normalt måske ikke ligefrem forventer af et dansk undergrunds-punk-orkester. Det er Magtens Korridorer som møder Iggy & The Stooges på Istedgade – og et lyrisk univers som favner såvel fornedrelse og desperation (…), liderlighed (…) som blåtonet pisserende-poesi.’ – Espen Strunk

Links:

https://www.facebook.com/dygtighundmusik

https://www.youtube.com/channel/UC8I_hHdXEgx-nGxnKlxsqgQ