Bus til og fra Nakkefestival

______

Fællesbussen til Nakke er den hyggeligste måde at få dig og dine venner med på Nakkefestival! I samarbejde med Solibus arrangerer vi bustransport til og fra festivalen. Der er begrænsede pladser, så skynd dig at få fat i en billet!

Turen tager omkring en time og koster 170 kroner (Kbh) - det er en fantastisk undskyldning for at tilbringe endnu mere tid sammen med dine søde og dejlige Nakkevenner! <3

Busserne til festivalen kører fra DGI byen (Ingerslevgade). Du skal være ved bussen en halv time før afgang, så vi får alle tjekket ind og din bagage med.

Vi arrangerer følgende ture:
  • FRIVILLIGBUS TIRSDAG DEN 22/7 Kl. 14 - KUN FOR FRIVILLIGE (Kbh - Nakke)
  • FÆLLESBUS ONSDAG DEN 23/7 KL. 12 - FOR ALLE (Kbh - Nakke)
  • FÆLLESBUS SØNDAG DEN 27/7 KL. 12 - FOR ALLE (Nakke - Kbh)
Praktisk information

Husk at Nakke elsker små telte og fællesstemning - ikke store telte og camps!

Husk din billet - både til bussen og festivalen! Der vil være én, der tjekker din billet, når du stiger ombord på bussen.

Billetterne til bussen sælges først til mølle :)

Kort om Nakkefestival

Festivalen er opbygget af frivillige, som elsker alternativ kultur og musik. Kunst hyldes i alle former på Nakke, og festivalen er fyldt til bristepunktet med gøgl, musik og malerier, som alle gæster og frivillige er med til at skabe.

Hvert år giver Nakkefestival sit overskud til lokale og internationale projekter, som arbejder for en bedre verden med mere diversitet, uddannelse, fred og kærlighed.