Skrevet af Jeppe og publiceret d. 6. May, 2016

Trods en period med lidt tomhed her på hjemmesiden, så kan vi love at det blot var stilhed før stormen.
Nu er der nemlig ikke længe til Nakkfestival 2016, og i den forbindelse skal vi selvfølgelig løfte sløret for alle de fantastiske kunstnere som vil underholde og feste med os i år.
Vi starter med en kort opsumering af de kunstnere som er blevet annonceret på Nakkefestivals facebook side:

Dogville
Dogville spiler funky sjælfuld singer/songwriter musik med et fedt groove, som man kan danse til. En gang blev Dogville sammenlignet med Stevie Wonder, og det var de meget glade for. Det er på dansk.

Black Dog Howl
Tænd en grøn cecil uden filter, og tag et solidt greb om whiskeyflasken, sammen med duoen Black Dog Howl. Bandet levere mørkemandsberetninger og spiller beskidt blues, der kan føre dig videre fra skærsilden mellem dine tømmermænd og din nye nakkebrandert.

Heksekunst
Heksekunst består af fire musikere på cello, kontrabas, klarinet og guitar. De vil fortrylle dine øre med skovmusik og vuggende skipperjazz. Så læn dig tilbage i Nakkegræsset, og lad disse musikalske troldmænd kaste tryllestøv på din morgenmelankoli.

All My Exes
Nakke er marker og bundegårde. All My Exes kan skabe den helt rigtige og beskidte bondidyl. Så find din bedste moonshine frem, og grib den nærmeste nakkegænger, når All My Exes levere upolerede folk-numre med rødder i country og blues.

De ædlere dele
Lange armhulehår, klamme tæer, økserøverier og pollenallergi. Det er nogle af de smukke emner, som punkbandet De Ædlere Dele skriver tekster om. Der er lagt op til hovedbank og danseekstase, når de tre punkdrenge og deres rådne dansebanan går på scnene.

Vi har mange flere fede og lækre acts i lommerne som vi snarligt vil vise frem for jer, og vi glæder os sådan til at se jer på dette års Nakkefestival!

Vi ses d. 27 Juli!