Genre: Hiphop-funk-reggae-rap

Fars Rum består af de 3 vokalister Jumelo, HejMahn & Phænomenet, der synger, rapper og toaster over musikalske orgier af sitrende guitar, brummende bas, sprød saxofon og medrivende rytmer. Et uhøjtidigt univers af løssluppenhed og positiv energi, der efterlader dig med ømme dansestænger og et stort smil på læben foruden en insisterende kilden i underlivet. Teksterne er velskrevne og originale og leveret med et glimt i øjet. Til deres liveshows giver de den altid fuld slæde, og den får på alle tangenter med hjælp fra bassisten Mælk og saxofonisten PastorPaa, der giver det hele en lækker organisk feeling og får det hele til at koge helt over med en forførende solo på de helt rette tidspunkter.

De vil gerne danse, og det skal være med dig, så kom og slip din indre bavian løs til
noget funky hiphop krydret med frække reggae- og funkelementer.

Links:
https://www.facebook.com/FarsRum/