Grusom

 

Grusom_PromoPix_2016

Genre: Heavy/Psych Rock 

Med mørk lyrik, skaber Grusom et lydunivers, hvor livet og døden udforskes igennem dystre fortællinger.

“’Cause I am evil, lord I am” synger Grusom fra Svendborg over et lydspor af retroficerede toner, rodfæstet i psykedelisk heavyrock. Med fødderne solidt plantet i den mørke sydfynske mul, har Grusom på kort tid gjort sig bemærket i både ind- og udland gennem deres opsigtsvækkende selvgjorte demo og medrivende koncerter på bla. Copenhagen Psych Fest, Gimle Sound Tjek, Metal Magic Warm Up og The New Shit Showcase. Med en anmelderrost og prisvindende debutplade i bagagen og udgivelse på et tysk label spås der allerede nu store ting i fremtiden for dette toptunede fynske band. Vinden begynder da også at kunne mærkes i deres sydfynske sejl ved en netop velovestået DK tour samt bookninger til bla. Copenhell og Metal Magic. Med afsæt i de dystre dele af psych og heavyrock møder Grusom upoleret og ærligt deres publikum med et åbent hjerte.

Godt nok er Fyn Danmarks svar på Provence, men kongerigets smukkeste ø kan dog ikke bryste sig af at have leveret mange mindeværdige rockorkestre gennem tiden. Nu er de tider måske forbi. Fra den gamle sydfynske købstad Svendborg gjalder nu et råb fra den beskidte fynske undergrund. -devilution

Links:
 
facebook.com/grusomband